Påsken er en fantastik tid, som byder på hygge og sjove aktiviteter for både børn og voksne. Det varierer hvert år, hvornår påsken falder, i år falder påskesøndag den 1. april.

Der bliver uden tvivl lavet massevis af gækkebreve i både børnehaver, folkeskoler og selvfølgelig i hjemmet hos Danmarks mange børnefamilier. Der er nemlig chokoladepåskeæg og andre godter at score, hvis man kan lave et gækkebrev, hvor modtageren ikke kan gætte hvem afsenderen er.

Der er mange gode grunde til at lave gækkebreve med sine børn, eller elever i skolen.

Det er både sjovt og lærrigt for børn at lave gækkebreve, og glæden ved at modtage et gækkebrev må vi heller ikke glemme. Gækkebreve giver bedsteforældre og andre familier medlemmer til børnene, en god grund til at forkæle dem med lækre chokoladeæg.

Læs også: alle de danske påsketraditioner

Gækkebreve inspiration

Det er næsten kun fantasien, som sætter grænserne, når det kommer til gækkebreve. Det er dog ikke alle, som er lige kreative. Derfor kan man godt have brug for at en smule inspiration, for lige at få sparket kreativiteten igang.

Måske har man helt glemt hvordan et gækkebrev ser ud, eller hvordan man lavet et. Her har vi fundet 2 eksempler på et helt normalt gækkebrev, og et meget kreativt en af slagsen.

Gækkebrev skabelon

Vil man gerne lave nogle flotte gækkebreve, selvom man ikke er så hårdt til at klippe og klistre, så kan man bruge skabeloner. Der findes at hav af forskellige skabeloner til gækkebreve på nettet. Det er blot at søge “gækkebrev skabelon” på google, og så er man i gang.

Læs også: hvorfor fejrer vi påske?

Her kan du se et eksempel på en slags gækkebrev guide.

Rim til gækkebreve

når man har lavet sit flotte gækkebrev, så skal der skrives et sjovt rim. Her er det igen nærmest kun fantasien, som sætter grænser.

Vi kender alle den klassiske:

Mit navn det står prikker, pas på det ikke stikker.

Er man på udkig efter nogle rim, som er knap så originale har vi fundet 13 eksempler vi gerne vil dele med dig her.

1. Mit navn det står med søm, pas på du ej blir øm!
2. Mit navn det står med lopper pas på de ikke hopper.
3. Gæk gæk gæk mit navn er blevet væk, hvis du dette finder, et påskeæg du vinder.
4. Mit navn det står med krydser, pas på de ikke kysser.
5. Mit navn det står med kragetær, for du er nemlig rigtig kær, jeg et påskebrev dig sender, for jeg er en af dine venner.
6. Mit navn det står med påskeæg, pas på de ikke laver skæg.
7. Mit navn det ved jeg ikke, for præsten han fik hikke, så mit navn ved jeg ikke.
8. En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer.
9. En lille hilsen sender jeg, med gækkebrevet her til dig, hvis navnet mit du gætter ej, et påskeæg jeg ønsker mig.
10. Omme bag en tjørnehæk, fandt jeg denne vintergæk, nu med den du får fra mig, sendt en hilsen – hvem er jeg?
11. Hvem har denne gæk dig sendt? Kan du gætte, er jeg spændt – hvis du taber jeg beder jeg dig – send et påskeæg til mig.
12. Denne lille gækkegave, den er vokset i min have. Blomsten den er blevet din. Du er blevet gækken min, indtil du betaler med æg af chokolade.
13. Bag busk jeg fandt en gæk så sød, jeg troede den af kulde var død. Nu sender jeg den til dig, min ven. Tæl prikkerne små og gæt fra hvem.

Vi ønsker jer en rigtig god påske!

 

 

Efter jul og nytår så er det fastelavn, som er den næste festlighed på listen. Vi er derfor i god tid ude med en lille fastelavnsnyhed til dem, som skal arrangere en fastelavnsfest. Vi har her på traditionstid.dk efterhånden samlet en masse materiale om fastelavn i Danmark, hvilket betyder at vi har en masse fastelavnsinteresserede læsere på siden.

Af den grund har vi indgået et samarbejde med Fastelavnstønden.dk, og kan nu tilbyde alle vores læsere en 10% rabatkode til Danmarks eneste dedikerede fastelavnswebshop!

10% Rabatkoden er:
Traditionstid18

Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god fastelavnsfest!

Mest læste om fastelavn

Hvorfor slår vi katten af tønden?

Fastelavnsrisets betydning

Hvornår er det fastelavn?

Vi kender allesammen den lidt triste følelse af at gå fra sommer til vinter. Selvom om at det ikke sker fra den ene dag til den anden, bliver det så småt mørkere og koldere dag efter dag. Er man ikke et vintermennesker, kan det godt være en sur overgang at skulle gå igennem.

Nogle mennesker bliver endda ramt af det vi kalder en vinterdepression, som kan virke meget voldsomt for de ramte personer. Samtidig kan det kolde vejr også give nogle følgesygdomme, men de er heldigvis sjældent ligeså voldsomme, som en vinterdepression.

De ubehagelige minusgrader kan være meget uhensigtsmæssige, når det kommer til ens hud, hår og hårbund. Kulden gør luften tør, hvilket også kan tørre huden og hårbunden helt ud. Et lille råd kunne være at bruge nogle gode hårprodukter som fx en god hårolie, og gerne en god skælshampoo til at pleje hovedbunden.

Hvornår slår vi om til vintertid?

Det gør vi i oktober måned, men det er ikke altid på den samme dato, at vi sætter uret en time tilbage. Det er dog altid på samme tidspunkt at vi stiller uret tilbage. Det sker altid kl 03:00, hvor tiden skrues tilbage til 02:00.

Her en en lille oversigt over hvilke datoer, hvor vi i de kommende år slår om til vintertid.

Vintertid 2017: 29. oktober
Vintertid 2018: 28. oktober
Vintertid 2019: 27. oktober
Vintertid 2020: 25. oktober
Vintertid 2021: 31. oktober
Vintertid 2022: 30. oktober
Vintertid 2023: 29. oktober
Vintertid 2024: 27. oktober
Vintertid 2025: 26. oktober
Vintertid 2026: 25. oktober

Det er en god ide altid notere denne omstilling i sin kalender, da et kan skabe en smule forvirring såfremt man glemmer det. En klassiker er at møde 1 time for tidligt på arbejde.

Har man altid sat tiden tilbage i oktober?

Det har man faktisk ikke. Første gang vi i Danmark benyttede os af vintertid og sommertid, var i 1916 under krigen og igen under 2. verdenskrig. Man gjorde det primært af energimæssige årsager, fordi mængden af visse resurser var minimale i krigsperioderne. Efter 2. verdenskrig var overstået, gik man fra det igen.

Vi begyndte først at benytte os af de smarte sommer- og vinterskift igen i år 1980. I 1996 blev det indført i hele Europa.

Hører sne i Danmark fortiden til?

Det er svært ikke at lægge mærke til det store fravær af sne i de danske vintermåneder. Dem som gerne har +20 år på bagen, kan muligvis huske de månedslange perioder med mange centimeters sne. Det har vi dog ikke set meget af de sidste par år, som sjældent har budt på sne. Skulle der falde et par centimeter sne, så plejer det blot at vare et par dage inden det igen fordamper.

Det er som om manglen på sne, har skabt et form for afsavn, især i aldersgruppen 25-35 år. Det indtryk får man i hvert fald, hvis man læser med på diverse forummer på internettet. Det faktisk ikke så mærkeligt, da mange i denne alder selv begynder at få børn, og gerne vil lave de sjove aktiviteter, med deres børn, som kun er mulige når Danmark står i sne til knæene.

Desværre er det ikke muligt for en lille dansk familie at påvirke vejret, og det tyder ikke til at de kommende år vil byde på mere sne end tidligere. Kan man ikke undvære en rigtig snefyldt vinter, er man nødsaget til at tage på ferie til et land, som stadig kan byde sine indbyggere sne i dyngevis.