Selvom julen er en periode med masser af hygge, gaver og dejlig mad, så er det desværre også en tid hvor indbrudstyvene er meget aktive. Mange familier samles, hvilket betyder utrolig mange tomme boliger, hvor en indbrudstyv har frit slag.
Skal jeres bolig stå tom i en eller flere dage hen over julen, så er der heldigvis mulighed for nemt at gøre sit hus mere indbrudssikker. Læs alle de gode tips til at holde tyven ude her.
Alarm og overvågning
En alarm og overvågning fungerer godt mod de mindre sofistikerede indbrudstyve, som har nerverne uden på tøjet, og som hurtigt stikker af hvis der lyder en sirene, eller hvis de opdager at de bliver filmet.
Det er dog ikke en stensikker metode som 100% modvirker indbrud. De sofistikerede tyve, som ved hvad de går efter, er hurtigt inde og hurtigt ude igen. De ved godt at de mange tilfælde har helt op til 15-30 minutter at løbe på, inden der dukker nogen op på adressen.
Udover at forebygge indbrud, så giver alarm og overvågning en form for tryghed, både når man er hjemme og ikke er.
Nabovagter
Har i et godt fællesskab i jeres nabolag, er det en rigtig god ide at etablere et vagtværn, hvor i alle sammen hjælper med at holde et vågent øje.
Sørg for at få opsat nogle skilte i jeres nabolag med at i har et naboværn og altid holder øje med på hinandens huse. Det har en utrolig forebyggende effekt, og mange tidligere indbrudstyve har fortalt at de undgår disse nabolag.
Lad lyset brænde og bilen stå
Man kan undgå at tyvene udvælger ens hus, ved at lade lyset brænde i dagene hen over julen, hvor man ikke er hjemme. Man kan endda gå skridtet videre og tilkoble timere, som tænder og slukker lyset i løbet af dagen. Det en utrolig lav udgift til el sammenlignet med hvor effektiv det er mod indbrudstyve.
Har man mere end en bil, kan man med fordel lade den stå i indkørslen, hvilket giver indtrykket af at der er nogen hjemme. Har man kun en bil, kan man alternativ forsøge at koordinere noget samkørsel med andre i familien.
Afhold juleaften hjemme
Nogle områder er mere udsatte end andre, når det drejer som om indbrud. Især velhavende nabolag med nemme adgangsforhold er meget udsatte. Det samme gælder adresser hvorpå der allerede har været indbrud. Indbrudstyvene er kloge og kan godt regne ud at hvis man fandt mange dyre og eftertragtede møbler i et hus, så er de formentlig blevet erstattet med nye møbler i løbet af få uger efter indbruddet.
Hvis man er så uheldig at være placeret i et udsat område, kan man med fordel arrangere at afholde juleaften derhjemme.
Når du har haft indbrud
Det er en frygtelig oplevelse at få indbrud i ens hjem og det vil sidde i baghovedet mange år frem. Det er utrolig ubehageligt at vide, at en fremmed person har været inde og gennemvende ens ting og i værste fald kan finde på at gøre det igen.
Udover den frygtelige følelse i kroppen, så skal man også igennem hele møllen med låsesmede, forsikringer og politi.
Det er meget vigtigt at man går sit hjem grundigt igennem efter et indbrud, da det kan være svært at danne sig et overblik over hvad der mangler. Giv dig selv et par uger til at finde ud af hvad der mangler, før du søger erstatning hos forsikringsselskabet.