Traditionstid.dk

Information om danske højtider og traditioner.

  • Fastelavn
    • Hvornår er det fastelavn?
    • Hvorfor holder vi fastelavn?
    • Hvorfor slår vi katten af tønden?
    • Fastelavnsboller – Hvorfor spiser vi dem?
    • Fastelavnsrisets betydning
    • Rasle – Fastelavn er mit navn
  • Halloween
    • Hvornår er det halloween?
    • Hvorfor holder vi halloween?
    • Historien om Græskarret, hvor kommer det lige fra?
    • Trick or treat!
  • Jul / Nytår
    • Hvorfor fejrer vi jul?
    • Historien om julemanden
    • Historien om juletræet
    • Nytår og nytårsaften
  • Påske
    • Hvornår er det påske?
    • Hvorfor fejrer vi påske?
    • Påsketraditioner i Danmark
  • Mors dag
  • Fars dag
  • Mortens aften
  • Oktoberfest
    • Oktoberfest udklædning
  • Blog
Traditionstid.dk > Fastelavn > Fastelavnsrisets betydning

Fastelavnsrisets betydning

Den dag i dag er fastelavnsris en herlig ting. Fastelavnsrisets grene er nemlig fyldt med slik, pynt og hvad man ellers kan finde på. Men oprindeligt er fastelavnsriset blevet brugt til at slå med, og der var bestemt ikke slik og pynt på.

Et af formålene, med at man blev slået med fastelavnsris, var at minde offeret om Jesus lidelser. Det foregik på langfredag, og det var hovedsageligt børn der blev pryglet.

Et andet formål var at fremme frugtbarhed, da man var overbevist om, at man kunne overføre noget af den spirende frugtbarhed fra de friske grene. Det var ofte karle og piger på gårdene, som gjorde det med lidt muntre motiver.

Fastelavnsris
Fastelavnsris laves typisk af friske birkegrene. Fastelavnsris kan købes her

Man brugte også fastelavnsriset til at “rise hinanden op”, det vil sige at vække de andre i husstanden med slag af fastelavnsriset. Man kalder det for en drilleskik, da det ikke havde nogen overført betydning, men var noget man bare syntes var sjovt. Der gik ofte konkurrence i at stå først op, og dermed slippe for selv at blive riset op fra sin skønhedssøvn.

Fastelavnsris i dagens Danmark

I dag bruger man ikke fastelavnsriset til de samme formål som man gjorde tilbage i tiden. De gamle traditioner lever muligvis videre i nogle husstande, men i dagens Danmark bliver fastelavnsris primært brugt til dekorative formål.

I dag pynter man sine fastelavnsris med fjer, slik, kartonudklip og andre sjove ting. Dekoration af ris til fastelavn, er noget man kan hygge sig med sammen med sine børn, lidt ligesom når man dekorerer fastelavnstønden inden tøndeslagningen. I børnehaver hvor der er skov eller park nær, tager pædagogerne ofte børnene med ud og finder deres egne fastelavnsris, hvorefter de pynter dem i fællesskab.

Det at dekorere fastelavnsris er med til at skabe fællesskab og hygge, er højst sandsynligt den primære årsag til, at den stadig findes til vores fastelavnsarrangementer.

Hvordan laver man sine egne fastelavnsris?

Er man ikke så meget for at købe sine fastelavnsris online eller i butikker, kan man forsøge at klippe sine egne ris fra birketræer. Det kræver selvfølgelig at man ved hvor man kan finde birketræerne. Bor man tæt på et skovområde, finder man med stor sandsynlighed også nogle birketræer.

birketræer til fastelavnsris
Det er nemt at genkende birketræer med deres meget hvide bark.

Selvom træerne på billedet er meget høje, kan man godt være heldig at finde nogle lavere birketræer, som ikke kræver en stige. Ligeledes er træerne formentlig heller ikke omringet er så grøn natur, når man i janaur-februar måned er ude og klippe sine birkeris, de er dog svære at overse alligevel.

Når man har fået klippet sig tilstrækkeligt af de tynde birkegrene, snører man dem sammen i et bundt med en snor eller elastik. Mere skal der ikke til for at lave sine egne hjemmelavede fastelavnsris.

Køb af fastelavnsris

Har man ikke tid, eller har man bare ikke lyst til at lave sine egne fastelavnsris, kan de selvfølgelig også findes i udvalgte butikker eller bestilles online. Er man mest for at handle i fysiske butikker, har man størst held med at finde fastelavnsris i legetøjsbutikker/temabutikker.

Det er også muligt at købe fastelavnsris online, og der er formentlig også en smule penge at spare ved at finde en pålidelig webbutik at handle hos.

Hos fastelavnstønden.dk kan man købe sine fastelavnsris online. Udover fastelavnsris har de alt man skal bruge til sin fastelavnsfest, og er desuden en E-mærket webshop som man trygt kan handle hos. Køb fastelavnsrisene hos fastelavnstønden.dk her.

Glem aldrig en højtid eller mærkedag igen!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv altid påmindet om de vigtige mærkedage og højtider.
Du modtager aldrig spam fra os
Køb dine fastelavnstønder hos Fastelavnstønden.dk

Populære artikler

  • 4 Tips til at undgå indbrud i julen
  • Top 5 bedste og billigste måltidskasser
  • Gækkebreve i 2024
  • Tips til dig der skal have ny højtryksrenser
  • Fastelavn 2019 – Køb fastelavnstønder med rabat

Om traditionstid.dk

Her på tradtionstid.dk, finder du svar på de spørgsmål du måtte have om højtider og mærkedage. I Danmark har vi rigtig mange traditioner, med sjove og spændende historier. Vi arbejder hele tiden på at finde flere informationer til vores læsere.

Kontakt os

Hvis du skulle have nogle spørgsmål, eller bare gerne vil i kontakt med os, kan vi kontaktes på E-mail.

E-mail: kontakt@traditionstid.dk

  • Cookie- og pivatlivspolitik
  • Om os
  • Kontakt

Copyright © 2025 · Generate Pro Theme On Genesis Framework · WordPress · Log in