Hvorfor holder vi fastelavn?

Både voksne og børn elsker at holde fastelavn med alt hvad det indebærer, men hvorfor er det så egentlig lige at vi gør det?

Fastelavn hænger sammen med kristendommen i den forstand, at fastelavn var en fest man afholdte, før man påbegyndte den 40 dage lange faste. Man fastede for at forberede sig til genopstandelsens mirakel og påsken. Det kan godt være svært at forstå, hvordan 40 dages maverumlen kan forberede en til guds mirakel, men det gjorde man altså.
Det er svært at sætte et præcis årstal på fastelavns oprindelse. Man ved dog med sikkerhed, at fastelavn har rødder helt tilbage langt før reformationen (år 1536), hvor Danmark var et katolsk land.

Vi droppede fasten

År 1536 var året hvor Danmark blev et protestantisk land. Det betød, at man droppede hele konceptet med at faste, men man bibeholdte den sjove del af fasten, nemlig fastelavnsfesten.

Der var mange variationer af fastelavnsfesten, men den mest traditionelle skik var at “ride fastelavn”. At ride fastelavn indebar unge karle iklædt pænt tøj, der red rundt til nærtliggende gårde, hvor de samlede ind til en stor fastelavnsfest som alle blev inviteret til. Samtidig blev karlene også budt på brændevin, hvilket ofte resulterede i nogle knap så ædru ryttere.

Den sydeuropæiske version af fastelavn bliver kaldt for ”carnevale”, som betyder ”farvel kød”. Carnevale har ligesom fastelavn en lang historie bag.

Fastelavnsdage

Fastelavnsmandag og søndag

Fastelavnsmandag og fastelavnssøndag er dagene, hvor vi typisk fejrer fastelavn og slår katten af tønden i skoler, klubber, institutioner og kirker over hele Danmark. Det er også tradition, at kirkerne holder en speciel fastelavnsgudstjenester om søndagen.

Læs også: Hvorfor slår vi katten af tønden?

Dengang vi rent faktisk fastede, blev fastelavnsmandag og søndag kaldt Flæskemandag og Flæskesøndag. Og som det fremgår af deres navne, handlede disse 2 dage om flæsk. Folk proppede sig med kød, da det var slut med fedtet flæsk og lækkert kød dagen efter søndag.

Hvidetirsdag

Nu var det slut med flæsk og kød, men det var dog ikke helt slut med at spise endnu. På Hvidetirsdag måtte man gerne spise “hvide” madvarer såsom æg, hvedemel, sukker, mælk osv.
Det lyder måske kedeligt, men i 1900-tallet var disse råvarer dyre og blev kun serveret ved specielle lejligheder. Der blev lavet en helt særlig ret af disse ingredienser kaldet “Æggesøbe”. Æggesøbe blev spist sammen med hvedeboller, og blev lavet af æggeblommer, hvedemel, mælk, sukker og øl.

Pancake-tuesday
Æggesøbe og Hvidetirsdag er stort set gået i danskernes glemmebog, men i især engelsktalende lande kaldes dagen for Pancake-tuesdag og fejres i stor stil.Der spises pandekager til den helt store guldmedalje, der er sågar opstået lege og konkurrencer med pandekager som tema. Det har ikke længere noget med fasten at gøre, men til deres forsvar indeholder pandekager trods alt stadig de traditionelle ingredienser.

Askeonsdag

Nu er det slut med at spise og det er fastetid. Askeonsdag indleder fasten og er en dag hvor livets synder og forgængelighed er temaet. Igennem bøn og anger forbereder man sig på de mange mirakler påsken byder.

I den katolske kirke møder man op til messe, hvor præsten tegner et kors i panden på alle der møder op. Det praktiseres stadig den dag i dag, primært i de katolske samfund.
Aske i panden er et symbol på forgængelighed. Asken minder om at mennesket er skabet ud af støv og skal blive til støv, og at gud altid vil være en del af mennesket.