Nytår og nytårsaften

Vi starter med at fejre nytår om dagen d. 31. december og til langt ud på natten og helt ind i det nye år.

Nytår bliver fejret på mange måder og forskelligt på tværs af lande, der er dog nogle ting som ses stort set over hele kloden. Fyrværkeri, god mad, fest, champagne og alkohol er for det meste, mere eller mindre, opskriften på en god nytårs fejring. Selvom de fleste ser nytår som en undskyldning for at feste, så er det noget vi har fejret i flere tusinde år. Nytår er en af de vigtigste fester i mange kulturer og der er meget historie forbundet med nytår.

Historien om nytår

Datoen for nytår

Nytårsdag er den første dag i det nye år, mere specifikt er det d. 1. januar. Men det har det ikke altid været. Nytårsdagen ifølge den gamle romerske kalender var d. 1. marts, men blev i år 153 f.kr, flyttet til d. 1. januar. I år 1582 blev den gregorianske kalender indført af pave Gregor 13. hvor nytår lå og stadig ligger d. 1. januar. Fra omkring midten af 1700-tallet har alle vesteuropæiske lande stadfæstet denne dag som den borgerlige nytårsdag.

Løjer og ballade nytårsaften

Der er mange ting som larmer nytårsaften såsom bordbomber, kanonslag, rysler og mange andre ting, som enten larmer eller siger bang. Vi synes alle, at det er mægtig spændende når der skal tændes en bordbombe, eller pustes i en rysle. Men der er faktisk en grund til, at alle disse larmende ting er en del af nytårsfesten.
I gamle dage var der en god grund til at larme nytårsaften, man troede nemlig at man var særligt sårbar overfor onde ånder, ved årsskiftet. I følge den gamle overtro, var det mest effektivt, at larme for at skræmme ånderne væk. Dengang lavede man en rumlepotte, bestående af en potte, udstrakt svineblær med hul i og en pind, til at larme med.
Mange er ikke klar over at denne gamle folkeovertro historisk er grunden til, at vi i dag går og laver larm og løjer i gaderne til nytår. Hvordan det så har udviklet sig til, at sprænge postkasser i luften og smørrer barberskum på biler, kan kun guderne vide.

Fyrværkeri

Traditionen med brugen af fyrværkeri nytårsaften, stammer fra Kina og det var også i Kina at krudtet blev opfundet.

I Kina troede man specifikt på en ond dæmon kaldt “Nian”, som kun viste sig natten før det nye års begyndelse. Nian kunne i følge den kinesiske overtro, ikke lide ild, farven rød og støj. Krudt var perfekt til formålet og blev senere udviklet til fyrværkeri som vi kender det i dag. Vi er heldigvis blevet klogere og i dag bruges fyrværkeri oftest til at fejre særlige begivenheder og nytår med.

Fyrværkeri går langt tilbage i dansk historie. Fyrværkeri kendes blandt andet fra Christians 4. kroning i 1596, dengang var det kun kongen, som havde lov til at bruge festfyrværkeri. Det var først i 1900-tallet at det kunne købes i tobaksbutikker af den almindelige dansker.

Husk: Aldrig gå tilbage til en fuser og husk at bruge beskyttelsesbriller, når i skyder fyrværkeri af.

Dronningens nytårstale

De fleste ved, at dronningen hvert år holder sin nytårstale, som kan ses i fjernsynet.  Nytårstalen har længe været en fast tradition her i Danmark, og går helt tilbage til 1880’erne, hvor Christian 9. holdt en såkaldt “Skåltale for fædrelandet”.

Den første “direkte” nytårstale blev sendt til nationen d. 1. januar 1940. Det var daværende statsminister Thorvald Stauning, som præsenterede Danmarks første direkte nytårstale. Dengang var TV’et ikke allemandseje, så nytårstalen blev dengang sendt i radioen. Første gang i 1959 blev den sendt direkte på fjernsyn, og er blevet det lige siden. Nytårstalen bliver traditionelt holdt fra monarkens arbejdsværelse på Amilienborg.