I dag tæsker vi løs på en fastelavnstønde med en kølle, for at finde en kattekonge og en kattedronning. Vi klæder os ud, spiser fastelavnsboller og hygger os. Fastelavn er en festlighed, som især børn elsker og ser frem til.
Men hvorfor slår vi katten af tønden? Hvis man reflekterer lidt over det, så er det da en spøjs tradition. Vi skal flere hundrede år tilbage i tid, for at finde ud hvorfor katten blev slået af tønden til at starte med.
Levende kat i fastelavnstønden
Fra år 1536 og helt frem til slutningen af 1800-tallet, smed man rent faktisk en levende sort kat ned i fastelavnstønden. Man bankede løs på tønden, indtil bunden røg ud og i nogle tilfælde blev katten slået ihjel, hvis den havde overlevet tøndeslagningen. Mange katte fik heldigvis lov til at løbe skræmt væk, når bunden af fastelavnstønden faldt ud.
Det lyder grotesk og det var det bestemt også, men man gjorde det, fordi man dengang var overbevist om, at sorte katte var forbundet med djævlen og et symbol på ondskab. Når man dengang bogstaveligt talt slog katten af tønden, gjorde man det i et forsøg på at fordrive det onde.
Det var en udbredt tro, at landsbyer kunne slippe for pesten ”den sorte død”, hvis man dræbte en sort kat. Og man var desperat, da pesten allerede dengang havde dræbt flere millioner mennesker verden over.
Desværre kan man ikke kun give overtro skylden. Folk morede sig over at slå på en tønde med en levende kat i. I nogle landsbyer smed man endda 2 katte ned i tønden, og man kunne finde på at binde deres haler sammen.
Det hænger sammen med at man tilbage i tiden, ikke havde samme følelser for dyr og andre levende som vi har i dag. Desuden er katte et dyr, som mennesker har svært ved at kontrollere. Katte er deres egen herre, hvilket forskere mener ikke ligefrem øgede sympatien for katten i gamle dage.
Læs også: Hvornår er det fastelavn?
Efterhånden gik man fra levende katte, til katte lavet af fx gamle viskeklude eller lignende. I dagens Danmark nøjes man gudskelov med at male en kat uden på fastelavnstønden, og man fylder tønden med slik og andre lækkerier.
Kattekonge og kattedronning
Man slog ikke kun katten af tønden for at fordrive det onde i den sorte kat. Hele tøndeslagningen var også en konkurrence, som oftest foregik til hest.
Hver gård i sognet kunne stille op med en rytter, som repræsenterede gården. Tøndeslagningen var meget intens og ikke uden grund, der var nemlig en meget eftertragtet præmie til gården, hvis rytter slog katten ud af tønden.
Hver gård i sognet kunne stille op med en rytter, som repræsenterede gården. Tøndeslagningen var meget intens og ikke uden grund, der var nemlig en meget eftertragtet præmie til gården, hvis rytter slog katten ud af tønden.
Vinderen blev fritaget for at betale skat i et helt år! Der blev derfor ikke sparet på kræfterne og kun de stærkeste karle fik lov til at repræsentere gårdene.
I 1950’erne forsvandt brugen af heste til at slå katten af tønden med. Det skete i takt med at heste ikke længere blev brugt på samme måde i landbruget. Nogle steder i Danmark kan de gamle traditioner dog stadig opleves i form af opvisninger.
Fastelavnstønden
Fastelavnstønden blev i gamle dage lavet hos den lokale bødker, som specialiserede sig i at lave tønder. Ikke fastelavnstønder som skulle smadres, men tønder til at opbevare mad og drikkevarer i. Det var før fryseren og køleskabet kom til. Siden da er bødkerfaget stort set uddødt og fastelavnstønder og andre tønder bliver i dag produceret ved hjælp af maskiner.
Fastelavnstønder bliver i dag, lavet i mange forskellige former og faconer. Tønderne bliver lavet i forskellige træsorter fx birk, bøg og gran. Fastelavnstønder fås også i pap og plastik, men er traditionelt bygget af træ. Fastelavn er en højtid mange legetøjsbutikker og webbutikker ser frem til. Alle børn skal jo have kostumer og skolerne skal købe fastelavnstønder til alle de glade børn. Fastelavn er efterhånden blevet en stor industri og der produceret over 50.000 fastelavnstønder hvert år.
Se her hvordan man samler fastelavnstønder i dag.
Sådan slår vi katten af tønden i dag
Hestene har fået lov til at slippe for at deltage i tøndeslagningen, hvilket har gjort det hele lidt nemmere for os i dag. Vi slår katten af tønden til fods, er udklædte og klar til at kæmpe om titlerne “kattekonge- og dronning”. Børnene står pænt i kø og venter på deres tur til, at give fastelavnstønden et ordenligt slag.
Traditionelt tildeles kongekronen til personen, som slår bunden ud af tønden og frigiver fastelavnstøndens indhold. Dronningekronen tildeles enten til personen, som slog lige før kongen eller til personen, som slår den sidste stav ned.
Her kan du læse mere om hvordan du bedst og sikkert slår katten af tønden